KORTLÆSNINGER
KORTLÆSNINGER
Jeg ELSKER at lave kortlæsninger og elsker samarbejdet med mine guider.
Inden en læsning kontakter jeg dine og mine guider, beder dem være til stede og sørge for, at du får de beskeder, du har brug for at få, der hvor du er i dit liv lige nu.
Alle læsninger handler kun om dig, jeg stiller ikke ind på andre, hverken børn eller partnere, og jeg stiller heller ikke ind på den frekvens, der omhandler død, sygdom eller ulykke.
Et særkende ved mine læsninger er, at jeg altid bruger mit pendul til at udvælge hvilke kortsæt, der vil lege med og hvilke kort, der vil tale. Vores guider vejleder gennem pendulet, og på den måde er vi sikre på, at det ikke er mit sind, der vælger kortene.
I mine læsninger er der oftest stillet ind på frekvensen for personlig udvikling, hvor du får belyst hvilket fokus du skal sætte og hvad du skal være opmærksom på. Læsningerne rammer emotionelt, de taler ind i genkendelse og de giver håb.
Du vil opleve læsningen som en blanding af intuitive, clairvoyante og kanaliserede budskaber serveret med stor kærlighed og indsigt. Mine læsninger er præcise, skarpe, kærlige og ærlige – og her er plads til både grin og tårer.
KUNDERNE SIGER…
KUNDERNE SIGER…
MINE LÆSNINGER
MINE LÆSNINGER
Du kan vælge mellem disse tre læsninger:
LILLE LÆSNING
Varighed op til 25 min. Det foregår offline, hvor du forinden har sendt mig dit spørgsmål eller tema. Jeg laver læsningen hurtigst muligt, altid indenfor 14 dage og sender link til optagelsen på zoom.
Pris: 350 kr.
STOR LÆSNING – ZOOM
Denne læsning foregår live på zoom, hvor jeg efterfølgende sender et link til videoen. Først når vi starter optagelsen, fortæller du, hvad du gerne vil have belyst. Varighed 35-45 minutter.
Pris: 550 kr.
STOR LÆSNING – NÆSTVED
Stor læsning af en varighed på ca. 35-45 min. I denne læsning mødes vi fysisk og sidder sammen i min stue i Næstved. Her kan du selv kan optage læsningen, og dermed også lytte til den igen og igen.
Pris: 550 kr.
OBS!
Husk du altid er frit stillet til at vælge i hvilket omfang, du vil følge de råd, du får.
Mine læsninger er vejledninger og det er altid dit eget fulde ansvar, hvordan disse bruges.
Hvilke tanker, handlinger eller valg du føler dig inspireret til at gøre og/eller handle på efter en læsning, er til enhver tid 100% dit ansvar.
De beskeder, der kommer om fremtiden, er et her og nu billede. Det kan ændre sig, hvis du for eksempel handler på de beskeder, du får i læsningen eller bare gør noget nyt i dit liv.
Jeg kan på intet tidspunkt gøres ansvarlig for handlinger udført af dig, hverken før, under eller efter mine læsninger.